Dankort + VISA/Dankort VISA Electron MasterCard VISA

Edinburgh Gin Distillery

Edinburgh Gin er en skotsk producent af small-batch gin, og som producentens navn retvisende indikerer er de baseret i den skotske hovedstad.
Edinburgh Gin har siden grundlæggelsen i 2010 dedikeret sig til kunsten og videnskaben bag destilleringen samt til dét at skabe innovative og prisvindende gins.
De beskriver selv deres virke som ”distilling an artform”, som direkte oversat betyder at ’destillere en kunstform’. 
 
Med hovedsædet i Edinburgh er Edinburgh Gin på kontinuerlig vis inspireret af byens ginrelaterede historie og af dens position som et hjem for videnskabsfolk, kunstnere, filosofer og opfindere.
Som virksomhed og ginproducent ønsker Edinburgh Gin at hylde de unikke omgivelser ved at kreere en verdensklasses portefølje af gin og likører.
Edinburgh Gin producerer en dynamisk serie af gin til enhver lejlighed, og de ser det som deres allerfornemste rolle at guide sine kunder igennem deres opdagelse af den moderne ginoplevelse.

Herunder kan du se hvilke Gin vi har i vores shop fra Edinburgh Gin. Under alle produkterne kan læs mere om firmaet og destilleriet.

Edinburgh Gin Distillery

Edinburgh Gin har to destillerier i Edinburgh – deres West End destilleri, som også er et besøgscenter, og The Biscuit Factory Distillery i Leith.
For Edinburgh Gin er selve destilleringen en konstant jagt efter renhed og perfektion, og denne fornemmelse af en konstant jagt fordrer drivkraften til at skabe de fineste Gins.
Til trods for ikke at have været i produktion betydeligt længe kan Edinburgh Gin bryste sig af, at deres gins har modtaget både applaus og en række prestigefyldte industripriser.
Ifølge Edinburgh Gin ligger forklaringen bag de mange priser hos deres progressive destillering – et felt, hvor de har en stor ekspertise. De ser det som deres kald at producere og designe innovative og industiledende gin i hjertet af Edinburgh, og derfor er det for dem en kærkommen mulighed at samarbejde med andre ledere i videnskabens og botanikkens verdener. De var det første destilleri til at indlede et vidensdelingssamarbejde med HeriotWatt University – samarbejdet kaldes officielt for Knowledge Transfer Partnership. Universitet oprettede i sin tid uddannelsen ’Brewing and Distilling’, som er den første uddannelse på verdensplan, der er udelukkende dedikeret til videnskaben bag destilleringen. Dette samarbejde har vist sig fordelagtig for Edinburgh Gin, der har fået adgang til ikke kunne ekspert- og videnskabelig viden, men også til selve laboratorierne til analyse og til at finpudse produktionsmetoderne. Edinburgh Gins Head Distiller, David Wilkinson, har desuden netop denne uddannelse.